Formål:
At forebygge og afhjælpe partnervold!
Vi tilbyder voldsramte kvinder rådgivning og hjælp til at tage de nødvendige skridt til at stoppe volden, en personlig støtte til at etablere en tilværelse uden vold og en indsats, der sigter på at kvinderne genvinder den indre styrke og finder de nødvendige ressourcer til at fastholde et liv uden vold.
Projektets mål
- At udvikle forskellige sammenhænge indenfor hvilken voldsramte kvinder gennem indsigt og aktiv handlende kan genopleve magt over eget liv
- At udvikle metoder, der kan medvirke til at kvinderne inkluderes samfundsmæssigt gennem opbyggelse af et lokalt netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet.
- At udvikle metoder, der kan underbygge kvindernes oplevelse af sig selv som et aktivt handlende menneske med mulighed for at bryde voldsspiralen og fastholde et liv uden vold
Delmål
- At yde hjælp til forebyggelse
- At yde krisehjælp
- At yde opfølgende støtte til at komme videre
Medusas målgruppe
Projektets målgruppe er kvinder, der er – eller har været udsat for vold af deres partner.
Ny Holbæk og Odsherred Kommune er valgt som indsatsområde for projektet, fordi der i kommunerne ikke er oprettet krisecentre eller særskilt tilbud for voldsramte kvinder.
Projektet skal tilgodese voldsramte kvinder, der ikke har behov for - eller ønsker ophold på krisecenter, men har behov for støtte til et liv uden vold. Projektet vil nå kvinderne så tidligt som muligt, – før volden er accelereret - således at behov for mere indgribende tiltag forebygges.
Endvidere er projektets målgruppe kvinder, der har haft ophold på krisecenter, eller er kommet væk fra volden, men som har brug for opfølgende støtte.
Se også i menuen til venstre Medusas værdier og vision eller vedtægterne.








